Betingelser

Følgende forretningsbetingelser er gældende for abonnementer hos ableIT.


1. Aftalens formål

Denne aftales formål er at ableIT kan tilbyde digitale produkter til kunden i forbindelse med oprettelse af en Joomla hjemmeside.

2. Ordreoptagelse

Hvor andet ikke er angivet løber produkter i min. 12 hele måneder + måneden, hvori produktet bestilles. Hvert år fornys produktet automatisk til en ny periode. Fejlbestilte perioder tilbagebetales ikke. Opsigelse af produkter sker altid skriftligt til udløb af igangværende periode. Restperioder refunderes ikke. Ordreoptagelse sker ved at kunden afgiver en bestilling via mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

3. Fortrolighed

ableIT forpligter sig til at sikre, at fortrolige oplysninger om kunden, erhvervet af ableIT, direkte eller indirekte gennem samarbejdet med kunden ikke kommer til tredjemands kendskab.
Ved fortrolige oplysninger forstås enhver oplysning eller information, uanset form, af teknisk, kommerciel eller tilsvarende karakter om kunden, herunder oplysninger som direkte eller indirekte vedrører produktionsprocesser, tekniske fremgangsmåder, alle former for planlægning og andre rettigheder, herunder immaterielle rettigheder, koncepter og projekter, produktsammensætninger, markedsoplysninger, abonnentoplysninger samt økonomiske oplysninger.

Ovennævnte fortrolighedsforpligtelse er også gældende for kunden i forbindelse med informationer opnået fra ableIT. Fortrolige informationer, som er overgivet til kunden forud for tidspunktet for indgåelse af denne aftale, er omfattet af fortrolighedsforpligtelsen. Fortrolighedsforpligtelsen gælder tillige efter ophøret af denne aftale.

4. Ansvar
ableIT er uden ansvar for tab som følge af indirekte skade og følgeskader, herunder tab af forventet avance, tab af data eller deres reetablering, tab af goodwill, tab i forbindelse med betalingsoverførsler, tekniske nedbrud, uvedkommendes adgang, fejlagtig opsætning eller anden lignede følgeskade, i forbindelse med anvendelsen af systemet eller tab som følge af manglende funktioner i systemet, uanset om ableIT har været underrettet om muligheden for et sådant tab, og uanset om Curanet kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende.

5. Aftalens misligholdelse

Kunden skal til enhver tid opfylde betingelserne i denne aftale og skal omgående underrette ableIT, hvis dette ikke er tilfældet. ableIT er berettiget til uden yderligere varsel at ophæve denne aftale, såfremt kunden efter en af ableIT fastsat rimelig frist ikke har truffet passende foranstaltninger til udbedring af en manglende overholdelse af denne aftale.

Hvis ableIT lukker resellerens konto på baggrund af manglende betaling og dermed misligehold af aftale. Forbeholder ableIT sig ret til at udlevere data fra webhotel til ejeren af domænet.
Kunden må ikke benytte sin løsning til distribuering af nyhedsbreve, som SMTP server for websites eller til afsendelse af andre former for automatisk genererede e-mails. En overtrædelse heraf kan resultere i lukning eller midlertidig nedlæggelse af ens konto.

6. Aftalens ikrafttræden, opsigelse og ophør

Aftalen er indgået for en ubegrænset tidsperiode og træder i kraft straks efter at, kunden har foretaget den første produktbestilling via mail.
Begge parter kan dog til enhver tid opsige aftalen med 1 uges varsel. Opsigelse medfører ikke at kunden kan frasige sig forpligtigelser i forhold til allerede bestilte abonnementer eller produkter med længere bindingsperiode.

Ønsker kunden at opsige enkelte produkter skal dette foregår skriftligt med minimum 8 dages varsel til udløbet af den bestilte periode med mindre andet fremgår ved bestilling af det enkelte produkt. Opsigelser af webhoteller er først gyldige når opsigelsen bekræftes skriftligt af ableIT. ableIT refunderer ikke betalinger såfremt kunden ønsker at opsige og nedlægge sit produkt midt i en periode. Ønsker ableIT at opsige abonnement på enkelte produkter, sker dette med 1 måneds skriftlig varsel overfor kunden.

ableIT har altid uden varsel ret til, at forestå lukning af et produkt såfremt kunden har overtrådt ableIT's betingelser. ableIT vil fremsende en skriftlig begrundelse for lukningen med henvisning til betingelsen der er overtrådt. Gene af andre brugere af ableIT produkter betragtes som overtrædelse af ableIT’s betingelser. Dette kan til enhver tid medføre lukning, samt opsigelse af produktet. ableIT er i ethvert henseende suveræn i denne vurdering.

Denne aftales ophør, af en hvilken som helst grund, skaber ikke nogen videregående rettigheder for kunden bortset fra de i aftalen indeholdte bestemmelser, ligesom kunden ikke er berettiget til nogen form for kompensation eller erstatning hidhørende fra aftalens ophør.

7. Force majeure

Forhindres en af parterne i at opfylde nogle af sine forpligtelser efter denne aftales bestemmelser på grund af force majeure, suspenderes den pågældendes forpligtelse indtil det tidspunkt, hvor forhindringens ophør igen gør parten i stand til at opfylde sine forpligtelser. Som force majeure regnes også strejke og lockout, herunder strejke og lockout blandt parternes egne medarbejdere.

Force majeure kan alene påberåbes, såfremt den berørte part uden ophold informerer den anden part om årsagen til den manglende opfyldelse af aftalens forpligtelser.

8. Overdragelse

Ingen af parterne er berettiget til helt eller delvist at overdrage rettighederne og forpligtelserne i henhold til denne aftale til tredjemand uden forudgående skriftligt samtykke fra den anden part. ableIT kan dog til enhver tid overdrage aftalen til et andet selskab eller division i koncernen.

9. Ændringer af lovgivningen, evt. myndighedsindgreb m.v.

I tilfælde af ændring i den danske lovgivning, herunder teleloven og de i medfør af denne udstedte regler og tilladelser, samt ved pålæg fra myndighederne om ændring af et eller flere vilkår i aftalen, kan ableIT med øjeblikkelig virkning ændre kundens rettigheder og pligter ifølge aftalen, uden at kunden herved har krav på erstatning eller godtgørelse af nogen art.

10. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem parterne, der udspringer af nærværende aftale, skal afgøres efter dansk ret. Værneting skal være Sø-og Handelsretten i København eller efter ableIT's valg efter "Regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut (Copenhagen Arbitration)" i København . Hver part udpeger en voldgiftsmand, mens voldgiftsmandens formand udnævnes af Instituttet. Såfremt en part inden 30 dage efter at have indgivet eller modtaget underretning om begæring om voldgift ikke har udpeget en voldgiftsmand, udnævnes også denne af Instituttet i overensstemmelse med ovennævnte regel.

11. Produktbetingelser

11.1. Domæne

Ved domænebestilling erklærer registranten at brugen af domænenavnet ikke krænker tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod dansk lovgivning. Efter bestilling af et domæne, blive dette registreret umiddelbart efter hos DK-hostmaster samt registrant af internationale domæner. Hvis ikke andet er angivet i bestillingen, bliver domænet ved registrering peget mod Curanet´s to navneservere. Ved fejlbestilte domæner tilbagebetales registreringsgebyret kun såfremt der ikke allerede er afgivet bestilling til DK-hostmaster eller registrant af internationale domæner.

Registreringsgebyr: Til dækning af DK-hostmasters omkostninger betaler registranten en årsafgift på 40 kr. excl. moms, der opkræves ved køb af .dk-domænet. Registranten har pligt til senest 10 måneder efter registrering at meddele DK-hostmaster hvilken gyldig e-mail-konto, der kan anvendes ved udsendelse af faktura via e-mail. Betaling af årsafgift skal foregå via PBS eller andet elektronisk medie foreskrevet af DK-hostmaster. Betaling af årsafgiften giver registranten ret til løbende at få ændret i databaseoplysninger om domænet uden yderligere betaling, herunder f.eks. skift af navneservere eller ændringer i selskabs- eller personoplysninger.

Ved registrering af Internationale top-level domæner ( .info, .net, .com, .org, .biz, m.v. ) betales ableIT’s nettoudgift ved registrering. Se i øvrigt gældende prisblad for produkter.


11.2. Webhotel

ableIT vil løbende vurdere funktionen af scripts/programmer som eventuelt kan belaste serveren eller forårsage nedbrud. Hvis dette er tilfældet kan ableIT til enhver tid fjerne disse scripts/programmer uden forudgående varsel. Indehaveren vil herefter blive informeret.

Under normale omstændigheder er der fri trafik, og fri båndbrede for alle webhoteller. Dog kan en grov udnyttelse af dette medfør eksklusion fra anvendte servere eller begrænsning af båndbredde. Grov udnyttelse kan eksempelvis være overtrædelse af reglerne om websidens indhold, samt at denne overtrædelse forårsager et uforholdsmæssigt stort trafikforbrug.

Der foretages daglig backup på alle webhoteller. Restore fra denne kan foretages mod et gebyr på 299 ekskl. moms

Alle webservere drives på højtydende Windows og Linux/unix servere. Curanet tager backup af alle data, og systemerne er overvåget 24 timer i døgnet, hvilket sikrer at de kan tilbyde oppetid på over 99,9%.


11.3. Virtual server

Geninstallation af virtuelle servere foretages kun i tidsrummene: Man-Tor. 8-18 / Fre. 1-15


11.4. Plesk

ableIT yder ikke support på dette produkt.  Support fås via. hjemmesiden: http://www.plesk.com. Vores konsulenter kan selvfølgelig (mod betaling) yde assistance i forhold til opsætning og support.


11.5. Hosted Exchange

For abonnementer der indeholder licensbaseret klient software, som kunden, ved abonnementets start, har erhvervet gennem Curanet A/S, er kunden forpligtet til at afinstallere licenspligtigt software ved ophør af abonnement.


12. Driftbetingelser

ableIT tilstræber sig på, at alle systemerne er tilgængelige 24 timer i døgnet, året rundt. ableIT er dog berettiget til at afbryde driften, når vedligeholdelse eller andre tekniske forhold gør det nødvendigt. Vedligeholdelse foretages fortrinsvis onsdage mellem kl. 03.00 og kl. 05.00.

Servere er placeret i specialindrettede serverrum i vores datacenter og alle servere er sikret mod strømsvigt med UPS strømbackup.

Internet linietilgangen (2 x 1000Mbit) sker igennem et samarbejde med TDC.


13. Betalingsbetingelser

Alle ydelser ved ableIT er oplyst i danske kroner og ex. moms, hvor intet andet er opgivet. Alle ydelser ved ableIT betales ved fremsendelse af faktura. Alle fakturaer har 14 dages betalingsfrist. Såfremt betalingen for fakturaerne ikke er ableIT i hænde herefter, har ableIT ret til at suspendere kundens produkter indtil betalingen er modtaget. Kunden får ikke refusion for perioder med lukning såfremt disse skyldes manglende betaling.

ableIT rykker kunden 3 gange inden betalingen overdrages til inddrivelse via inkasso. Ved hver rykker tillægges et administrationsgebyr på 100 kr. + moms.